Schapendoes

Racens historie

Schapendoes er navnet på en gammel hollandsk hyrdehunderace, der udførte sit arbejde i den tid, da der endnu var mange fårehyrder i Holland. Den gjorde det med en utrættelig præcision, og til hyrdernes fulde tilfredshed.

Schapendoes, der betyder fåre-puddelhund, synes at være det helt rigtige navn til den, men i slutningen af det 19. århundred og i begyndelsen af det forrige århundrede blev den ofte kaldt Siephond, Olde Grise eller Oud Hollandche Herdershond.

Da fåreflokke af forskellige årsager lidt efter lidt forsvandt fra landskabet og hedearealerne, syntes den samme skæbne næsten også at overgå Schapendoesen.

Schapendoes har haft det held, at dygtige kynologer fik interesse for disse langhårede hunde. P.M.C. Toepoel kan man kalde grundlæggeren af denne race.
Før 2. verdenskrig gik han på udkig efter hunde, som mere eller mindre svarede til dette billede, og under 2. verdenskrig fortsatte dette arbejde. Det er først efter 1945, der er tale om en rigtig “genopbygning”, hvor der også blev opstillet “racepunkter”, som en Schapendoes skulle leve op til.

I 1954 blev racepunkterne officielt fastlagt.

Toepoel var en mand, der var meget afvisende over for enhver overdrivelse og satte lydighed og funktionalitet højt. Denne ånd genspejles i de af ham opstillede racepunkter, som nu har fået den officielle status.

Om schapendoes

Schapendoes er en letbygget middelstor hund, med en skulderhøjde på 40-50 cm.
Pelsen er ca. 10 cm lang og bølget, Schapendoesen skal hverken trimmes eller klippes. Hos den voksne hund er en grundig børstning hver 14. dag tilstrækkelig, mens pelsplejen hos hvalpe og unghunde er mere omfattende der skal man bøste den i gang om ugen.
Da knoglebygningen skal være let, viser en god Schapendoes en meget letfodet og ofte meget springende gang. Den bevægelige springende måde at bevæge sig på, adskiller Schapendoes fra de i det ydre lignende racer.

Temperament: Munter, livlig, venlig og humørfyldt. Disse egenskaber har forårsaget, at Schapendoes har en stor skare af beundrere. Hvem vil ikke gerne have en hund som ven, der blandt sine karakteregenskaber har det gode humør som standard. En hund, der er temperamentsfuld uden at være nervøs, er en frejdig entusiast, som er afvisende overfor aggressivitet, og med sin munterhed får solen til at skinne i dit liv. Lykkeligvis har næsten alle “Doserne” sådan en herlig ukompliceret karakter. Dette ses på Træf og Unghundedage, hvor alle løber glade og kammeratlige rundt mellem hinanden, på gåture med hundene, hvor de meget hurtigt bliver gode venner, og til klubkonkurrencer, hvor man rundt omkring sig ser glade, logrende hunde.

Størrelsen ved schapendoes ligger: skulderhøjde for hanner 43 til 50 cm, tæver 40 til 47 cm